Statsministeren nærer totalitære tendenser

Totalitære tendenser i Danmark er i fremmarch godt hjulpet af regeringens coronapolitik, den digitale teknologi, dele af videnskaben og den frie presse. Det foregår i fuld åbenhed og af eksperter, der alle mener, tænker og føler, at de arbejder for vores fælles bedste.

Statsminister Mette Frederiksen nærer totalitære tendenser og er med støtte fra andre politiske partier i gang med at ændre det Danmark, vi hidtil har kendt.

Det foregår i fuld åbenhed og med inddragelse af eksperter, der alle mener, tænker og føler, at de arbejder for vores fælles bedste.

Vi burde være taknemmelige. Vi burde indordne os. Det har 77 % af befolkningen da også gjort, men det er ikke nok. Alle skal indordne sig.

Totalitære tendenser i statsministeriet

Jeg må være ærlig at sige, at jeg selv tænker over, hvordan vi kan lægge yderligere pres på dem, der ikke er vaccineret, uden at udsætte den vaccinerede del af befolkningen for hårdere restriktioner end nødvendigt.

De skelsættende ord, der satte ord på et nybrud i nyere tid, faldt på et pressemøde den 8. november 2021 i Spejlsalen i Statsministeriet.

Statsministeren lægger ikke skjul på, at borgere, som af den ene eller anden grund ikke ønsker at blive vaccineret med en ny type vaccine, skal presses til at indordne sig.

Tænk, at vi er kommet så vidt i Danmark. Landets statsminister Mette Frederiksen er klar til at presse borgere ind i et medicinsk eksperiment, som ingen i kongeriget helt forstår rækkevidden af.

Tænk, at vi er kommet så vidt, at statsministeren åbenlyst nærer totalitære tendenser, som det mest naturlige i verden. Hvad blev der af individers ret til kropslig autonomi: Min krop, min ret.

Regeringens syndebuk

Man kunne jo få den tanke, at det er fuld bevidst, at statsminister Mette Frederiksen nærer totalitære tendenser. Det tror jeg ikke er tilfældet. Jeg tror eller vil gerne tro, at det ikke er så gennemtænkt.

Jeg tror, den danske statsminister aber efter andre vestlige statsledere, der tager lidt for let på de totalitære tendenser, de omfavner.

En af de vestlige ledere, som statsminister Mette Frederiksen spejler, er den amerikanske præsident Joe Biden, der den 9. september 2021 udskammede flere millioner amerikanere:

We’ve been patient, but our patience is wearing thin. And your refusal has cost all of us. So, please, do the right thing. But just don’t take it from me; listen to the voices of unvaccinated Americans who are lying in hospital beds, taken their final breaths, saying, “If only I had gotten vaccinated.” “If only”.

To måneder senere kunne vi høre et dansk tilpasset ekko af Joe Bidens budskab i Spejlsalen i Statsministeriet.

Syndebukke i nyere tid

Historisk er der mange eksempler på, at statsledere nærer totalitære tendenser. Et klassisk eksempel er brugen af indre fjender – syndebukke – til at fremme politiske mål.

Hitler brugte jøder, socialdemokrater, kommunister og andre suspekte typer som indre fjender, der udgjorde en risiko for alle dem, som var vaccineret med den nazistiske ideologi.

Stalin og Mao havde deres syndebukke. I det moderne Kina er de muslimske uighurere blevet gjort til syndebuk.

Jeg siger ikke, at statsminister Mette Frederiksen er en ny Hitler, en ny Stalin eller en ny Mao eller Xi. Selvfølgelig ikke, vi lever i Danmark i en helt anden tid.

Det jeg siger er, at statsminister Mette Frederiksen nærer totalitære tendenser i al offentlighed.

Det gør statsministeren, når hendes regering til eksempel har brug for en syndebuk til at fremme en bestemt politisk og medicinsk strategi. Vores alarmknapper bør lyse og udløse alarm.

Det fælles bedste er ikke altid det bedste

Når jeg som lille Peter råber ulven kommer, så er det, fordi jeg er oprigtigt bekymret for, at vi er ved at overskride en tærskel, som det bliver svært at rulle tilbage.

Jeg vil gerne tro, at statsminister Mette Frederiksen vil os det bedste, men det fælles bedste er ikke altid det bedste. Det er altid et politisk valg.

Statsministeren siger, hun gør det, hun gør, fordi hun vil beskytte de gamle, de sårbare og alle andre, som gør som, der bliver sagt.

Selvfølgelig lægger jeg ikke fingrene imellem. Det er ikke rimeligt, at vores ældre og sårbare medborgere og andre, som har gjort alt det, som samfundet har bedt dem om, skal udsættes for en forøget risiko på grund af de få, som ikke ønsker at lade sig vaccinere (DR 9. november 2021)

Hensigten er god, men hun lægger al skyld på de ikke vaccinerede, der skammes ud og presses i en grad, som vi ikke er vant til i Danmark.

Det politiske budskab er klart og tydeligt: Ikke vaccinerede udgør en særlig risiko for de ældre, de sårbare og alle lydige borgere. Statsministeren har givet befolkningen en syndebuk.

Er det sandt, at ikke vaccinerede udgør en særlig risiko? Eller er statsministeren i gang med at misinformere borgerne i bedste sendetid?

Statsminister Mette Frederiksen misinformerer

I min optik misinformerer statsministeren befolkningen. Det gør hun ved at sprede den falske påstand, at ikke vaccinerede udgør en særlig farlig risiko for andre medborgeres liv og helbred.

Statsministerens misinformation, oplever jeg, splitter familier, venner og ellers gode relationer i samfundet. I medierne kan det ses, høres og mærkes, at flere har taget budskabet til sig.

En af dem, som har taget syndebukken til sig, er den tidligere redaktør på Eksta Bladet Poul Madsen, der den 2. december 2021 i en kommentar i avisen siger:

Jeg magter ikke flere nedlukninger og gider ikke igen tage en for holdet. Derfor må vi sætte tommelskruerne på de uvaccinerede.

En tommelskrue er et torturinstrument til at klemme, vride og knuse et menneskes tommelfinger. Metaforisk er Poul Madsen godt på vej ned ad statsministerens demagogiske glidebane.

Vaccinerede kan sprede coronavirus

Tænk sig, at vi i Danmark har en statsminister, der spreder frygt og udskammer en bestemt gruppe mennesker. Tænk, at hun får støtte fra andre partier, der ikke siger fra.

Tænk, at flere eksperter, medier og borgere bakker op og aktivt følger trop uden at stoppe op og tænke over, hvad der sker.

• Hvorfor har statsminister Mette Frederiksen brug for en syndebuk?
• Hvorfor misinformerer statsministeren befolkningen?

Misinformationen, der tenderer til et bedrag, ligger i, at Mette Frederiksen sætter lighedstegn mellem ikke vaccinerede borgere og borgere, som smitter med coronavirus.

Det er en forenkling, et demagogisk greb, der tilslører den enkle sandhed, at vaccinerede ikke er beskyttet mod smitten og mod at smitte andre.

Både ikke vaccinerede og vaccinerede kan blive smittet og bringe smitten videre.

Sundhedsminister Magnus Heunicke smittet positiv

Sundhedsminister Magnus Heunicke er et konkret eksempel på, at vaccinerede kan blive smittet og dermed intetanende bringe eventuel smitte videre til andre.

Tirsdag den 7. december 2021 blev sundhedsministeren, der er vaccineret, testet positiv.

Den 3. december havde ministeren deltaget i en julefrokost i Sundhedsministeriet, hvor yderligere en deltager er blevet testet positiv. Ministeriet forsikrer, at alle forholdsregler var overholdt i forbindelse med julefrokosten.

Ministeriet oplyser, at ministeren havde kørt med både Metro og S-tog i perioden, da smitten ramte Magnus Heunicke.

Ministeriet oplyser, at sundsministeren er gået i selvisolation på et hotel i Bruxelles. 

Ministeriet oplyser, at det ikke vides, hvor og hvornår ministeren er blevet smittet.

Meddelelsen fra sundhedsministeriet efterlader det bedrageriske indtryk hos mig, at det nok er en syndebuk i Metroen eller S-toget, der har smittet ministeren. Hvis andre også får det indtryk, er det nok ikke tilfældigt.

Vaccinestrategien undervurderer virussen

Den norske epidemiolog og samfundsøkonom Gunhild Alvik Nyborg er ikke til syndebukteori, men holder fokus på bolden.

I en kronik bragt i Berlingske den 30. november 2021, bidrager hun til at afdække statsminister Mette Frederiksens misinformation:

Strategien har været baseret på en overdreven tro på vaccinernes effekt og graden af ​​immunitet hos dem, der er blevet smittet, og en undervurdering af virussens evne til at sprede sig og dets skadespotentiale.

Og hun siger videre:

Effekten af ​​de vacciner, vi læner os op ad i dag, er, trods deres afgørende effekt mod alvorlig sygdom og død, … ikke god nok til at forhindre, at vaccinerede bliver smittet og smitter videre. Derudover aftager vaccinernes effekt hurtigt over tid.

Viden som efterhånden er alment kendt og videreformidlet af regeringens egen ekspertgruppe den 9. september 2021.

Forskel på coronavirus og COVID19

Det er også alment kendt, at der er forskel på coronavirus og sygdommen COVID 19.

Bliver man smittet med coronavirus, er det langt fra alle, der udvikler sygdommen COVID 19, som i værste tilfælde kan føre til alvorlig sygdom og død.

Dette er vigtig, fordi:

• flere lever i den falske tryghed, at fordi de er vaccinerede, bliver de ikke smittet, og de smitter ikke andre.

• flere lever med den falske opfattelse, at kun ikke vaccinerede smitter.

En opfattelse, som landets statsminister spreder og fører politik efter.

Vi kan se, at den lille gruppe, som ikke ønsker at lade sig vaccinere, desværre smitter de borgere, som er vaccineret. Det er der ikke nogen rimelighed i. (DR den 9. november)

Budskabet gentages og strammes op den 15. november i TV2:

Jeg kan ikke understrege nok urimeligheden i, at en lille gruppe potentielt ødelægger det for de fleste af os. Så der er i mine øjne ikke nogen undskyldning – heller ikke af moralsk karakter – for, at man ikke går hen og bliver vaccineret, sagde statsministeren for rullende kameraer.

Coronapas styrker falsk tryghed

Indførelsen af coronapas er en logisk konsekvens at statsministerens tænkning. De urimelige, de umoralske skal straffes ved udelukkelse. Kun på den måde kan de rimelige og moralske borgere beskyttes.

I det virkelige liv giver coronapas med QR-kode vaccinerede frit lejde til at sprede coronavirus på restauranter og andre steder, som kræver coronapas.

Smittespredning er ikke så sort og hvidt, som statsministeren fremstiller det. Det er ganske enkelt modbydeligt, det vores statsminister har gang i.

Et kig ind i regeringens ekspertgruppe giver et mere nuanceret billede af udfordringen. Det giver også et ubehageligt kig ind i tanker, som nærer totalitære tendenser.

Regeringens ekspertgruppe

I maj 2021 nedsatte regeringen en ekspertgruppe, der i september samme år afleverede beredskabsstrategien: Hverdag med øget beredskab.

Den meget sigende titel signalerer, at vi et stykke ud i fremtiden kan forvente, at myndighederne vil opretholde et øget beredskab.

Pandemien er langt fra slut og dermed heller ikke indskrænkningen af vores frihedsgrader. Det ligger i luften, at faren er overhængende, og at det kan blive endnu være, hvis vaccinerne ikke beskytter mod nye virusvarianter.

Eksperternes grundpræmis er, at de nye mRNA-vacciner er de mest effektive overfor coronavirus.

Beredskabsstrategien bygger primært på en bestemt medicinsk strategi, hvor det handler om, at så mange som muligt vaccineres med mRNA-vacciner for at opnå immunitet.

Borte er menneskets velkendte og veldokumenterede evne til at opbygge naturlig immunitet. Det er tankevækkende.

Medicinsk strategi forudsætter total kontrol

Mere tankevækkende og angstprovokerende er, at vaccinestrategien forudsætter total kontrol med pandemien.

Ikke vaccinerede er derfor en sten i skoen, som Joe Biden og Mette Frederiksen italesætter ud fra en klassisk syndebukteori.

Ekspertgruppen taler et andet sprog. De opstiller en præmis, som i dette tilfælde er en medicinsk præmis, og så følger resten deraf.

Det er ikke bare en medicinsk præmis. Det er en bestemt medicinsk præmis.

Eksperterne kunne have valgt en anden vej end mRNA-strategien. Den kunne have valgt at satse på vacciner, der træner vores naturlige immunitet. Det gjorde man ikke.

Borte er de klassiske levende vacciner, der træner menneskets evne til at opnå immunitet. For en diskussion af forskellen mellem døde og levende vacciner se Christine Stabell Benn.

Vaccinestrategien forudsætter total kontrol

Ekspertgruppen kunne have valgt udelukkende at bruge sociale foranstaltninger, indtil den ny mRNA-teknologi var blevet forsvarligt gennemtestet og bivirkninger afdækket. Det gjorde man ikke.

Regeringen og eksperterne valgte den nyeste og mindst afprøvede vaccine-teknologi på markedet. Konsekvensen af dette valg er, at naturlig immunitet er skrevet ud af ligningen.

En anden konsekvens af dette valg er, at politikere og eksperter satte den traditionelle forsigtighed og de hidtil gældende strenge krav til godkendelse af vacciner på standby.

En tredje konsekvens af dette valg er, at strategien forudsætter total kontrol: Alle skal vaccineres.

Videnskabelig profeti

Når man først har accepteret den medicinske præmis, så giver det god mening, at alle skal ”gøre, som samfundet har bedt dem om”.

Regeringen og ekspertgruppen er enig om, at mRNA-vacciner er til det fælles bedste.

mRNA-vaccinerne ”anses overordnet set for at være mere effektive til at forebygge alvorlig sygdom og indlæggelser end til at forebygge infektion”.

Jeg noterer mig, at ekspertgruppen er ærlig. Den angiver, at der her er tale om en mening, en opfattelse, der ikke skal forveksles med videnskabelig dokumentation.

Dette får mig til at tænke på Hannah Arendts skarpe iagttagelse om en uheldig sammenhæng mellem propaganda og videnskab:

The scientificality of totalitarian propaganda is characterized by its almost exclusive insistence on scientific prophecy. 

Vaccinerne er blevet oversolgt

Problemet er, at vaccinernes effektivitet i den grad er blev oversolgt eller overvurderet, som Gunhild Alvik Nyborg pointerer.

Ekspertgruppen er et år efter indførelsen af vaccinerne enig:

Disse studier blev udført på et tidspunkt, hvor de oprindelige coronavirusvarianter dominerede, dvs. på et tidspunkt, hvor der var maksimal overensstemmelse mellem de cirkulerende virusvarianter og vaccinens virussekvens. Af denne grund må vaccinernes effektivitet anses som et overkantsskøn af vaccineeffektiviteten, da andre virusvarianter sidenhen er blevet dominerende.

Det lyder som et noget spinkelt fundament at bygge på. Det bliver ikke bedre af at læse:

De data, der ligger til grund for den betingede godkendelse af Pfizer/BioNTechs covid-19 vaccine samt Modernas covid-19 vaccine, inkluderer nøje evaluering af sikkerheds- og effektdata fra dobbeltblindede lodtrækningsforsøg og placebokontrollerede fase 3-forsøg med vaccinerne. Undersøgelsen af Pfizer/BioNTechs covid-19 vaccine viste, at vaccinen var 95 pct. effektiv til forebyggelse af covid-19 en uge efter den sidste dosis for alle aldersgrupper, der var inkluderet i undersøgelsen – også hos dem, der havde underliggende sygdomme som astma, KOL, diabetes, forhøjet blodtryk samt personer med et BMI over 30. Effektiviteten på 95 pct. blev målt til det samme på tværs af køn, alder og etnicitet.

For Modernas covid-19 vaccine viste undersøgelsen, at vaccinen var 94 pct. effektiv til forebyggelse af covid-19 for alle aldersgrupper, der var inkluderet i undersøgelsen. For de forsøgspersoner, der havde underliggende sygdomme som astma, KOL, diabetes, forhøjet blodtryk, personer med et BMI over 30 og HIV-infektion, var vaccinen 91 pct. effektiv. Effektiviteten blev målt til det samme på tværs af køn, alder og etnicitet.

De foreløbige erfaringer viser ifølge ekspertgruppen, at vaccinernes effektivitet aftager med tiden.

En kompliceret affære

Ifølge ekspertgruppen er det en kompliceret affære at vurdere, hvor lang tid en vaccine beskytter et menneske.

mRNA-vaccinernes varighed af beskyttelse afhænger af:

1. hvilket udfald der måles på (fx indlæggelse eller infektion),
2. alder og immunstatus samt andre individuelle faktorer,
3. vaccinetype,
4. omfanget og typerne af cirkulerende virus, dvs. mutationer, hvor virus helt eller delvist kan undvige antistoffer (tab i varighed af beskyttelse)

Jokeren i spillet er nye virusvarianter, som vaccinerne ikke beskytter mod. Det vurderes, at mRNA-teknologien er særlig egnet til at kunne justeres til nye alvorlige virusvarianter.

Derfor er re-vaccinationer et strategisk element i beredskabet. Hvor mange re-vaccinationer, der bliver brug for, er der ikke sat et skøn på.

Er det rettidig omhu?

Jeg undrer mig over, at visse politikere og eksperter verden over turde slippe en helt ny type vaccine fri, der ikke har gennemgået de samme strenge test og godkendelser, som andre vacciner før mRNA-vaccinerne var underlagt.

Det er tydeligt, at ekspertgruppen indhøster erfaringer og viden undervejs, som vaccinestrategien føres ud i livet. Er det rettidig omhu?

For en Second Opinion om mRNA-vaccinernes effektivitet og risk/benefit analyse se denne video med professor Norman Fenton fra Queen Mary University i London: 

Individers autonomi tvangsopløses

I Danmark er det frivilligt, om vi vil vaccineres. Det lyder flot, men realiteten er aggressiv og grim, som statsministerens udtalelser viser.

Ikke vaccinerede skammes ud, gøres til syndebuk og forbydes adgang til flere dele af samfundet, medmindre de indgår i et kontrolsystem med coronapas (blød eksklusion).

Læser man ekspertgruppens italesættelse af det klassiske dilemma individ vs stat, så tvangsopløses dilemmaet på denne måde:

Coronakrisen indeholder også et helt klassisk dilemma mellem det enkelte individs interesser og autonomi over for samfundets interesser. For den enkelte vil afvejningen mellem individuelle fordele og ulemper kunne falde forskelligt ud alt afhængig af individets unikke situation og personlige præferencer. Det er imidlertid vigtigt at bemærke, at individet og individets frihed ikke kan betragtes isoleret i en epidemisituation. Tværtimod påvirker den enkeltes adfærd andre individer i en epidemi.

Totalitær tænkning i ekspertgruppen

Ovenstående citat kan læses som et grønt lys for statslig vaccinetvang, hvis statsministeren skulle komme på disse tanker.

Det er her – lige præcis her – det begynder at glide og perspektivet bliver beskidt og grusom: En bestemt politik og en bestemt medicinsk strategi tildeles forrang for individers autonomi.

Her kollapser det frie samfund og det frie individ. Vi er vidner til en historisk begivenhed anno 2021: Totalitær tænkning træder frem under dække af det fælles bedste i et borgerligt liberalt demokrati.

Ekspertgruppen nærer totalitære tendenser ved ikke at stå fast og værne om individers autonomi. Konsekvensen af ekspertgruppens tænkning er, at et menneske ikke længere er unikt (Kant).

Det efterlader hos mig et eksistentielt spørgsmål:

Udvalgte læger og økonomer

Jeg har noteret mig, at der ikke findes en ekspert i borgerlig rettighed og privat ejendomsret i ekspertgruppen. Det er udvalgte læger og økonomer, der stille og roligt glider over i totalitær tænkning:

• Torben M. Andersen, professor ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet (formand)
• Michael Svarer, professor ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet
• Astrid Iversen, professor of Virology and Immunology, University of Oxford
• Kåre Mølbak, professor, Statens Serum Institut og Københavns Universitet
• Jens Lundgren, professor ved infektionsmedicinsk klinik, Rigshospitalet, Københavns Universitet.

Omfavner undertrykkelse og tvang

Jeg er enig i, at et menneske ikke er en ø. Vi lever hver for sig, og vi lever i både små, mellemstore og store fælleskaber, hvor vi har pligter og ansvar.

I dette land og andre borgerlige liberale demokratier værner vi om den personlige frihed og private ejendomsret.

Men når en krise stepper op, ser vi, at visse politikere, visse eksperter og visse meningsdannere har travlt med at omfavne undertrykkelse og tvang.

Af historien kan vi se, at staten ikke altid er befolkningens bedste ven. For at beskytte os mod overgreb fra staten har gode mennesker før min tid kæmpet for en grundlov og en retsstat.

Det har været en kamp med sejre, men også megen modstand, hvilket Preben Wilhjelm beskriver mesterligt i bogen: Kampen for retsstaten (2018).

Af bogen fremgår det, at vores retssikkerhed allerede inden pandemien var begyndt at skride og “at vi i den moderne verden måske ligefrem har glemt, hvad retssikkerhed betyder“.

I dag oplever vi, hvordan vores frihed er blevet voldsomt indskrænket alt sammen under påskud af det fælles bedste. Vi oplever, at visse politikere og eksperter i fuld alvor diskuterer tvangsvaccination.

Advarer mod dehumanisering af de borgerlige liberale demokratier

I Australien og Østrig og andre lande ser vi, hvordan det borgerlige liberale demokrati i lyntempo ændrer sig.

Vi ser, hvordan stater og delstater går hårdt til værks både i tale og handling for at gennemtvinge vaccinestrategien.

Så hårdt, at den østrigske jurist og forfatter Christiaan W.J.M. Alting von Geusau råber højt og advarer os.

Mod hvad?  Mod dehumanisering af de borgerlige liberale demokratier.

Alting von Geusau tager udgangspunkt i Hannah Arendts banebrydende værk Totalitarismen (1948) og den polske filosof og Europaparlamentariker Ryszard Legutkos bog The Demon in Democracy – Totalitarian Temptations in Free Societies (2016).

På denne baggrund og med eksempler fra den aktuelle pandemi beskriver han, hvordan de borgerlige liberale demokratier nærer totalitære tendenser.

Totalitære tendenser i det borgerlige liberale demokrati

Alting von Geusau identificerer fem totalitære tendenser, der lidt efter lidt dehumanisere de borgerlige liberale demokratier og faretruende fører dem mod en totalitær bevægelse og slutproduktet: Et totalitært regime.

Dehumaniseringen foregår gennem følgende fem processer:

1. Skabelsen og politisk instrumentalisering af frygt
2. Blød eksklusion af borgere, som udgør en risiko (syndebuk, moralsk udskamning, coronapas, QR-kode)
3. Retfærdiggørelse af eksklusion og tiltag ved brug af dokumentation fra videnskab, Tech-firmaer og eksperter
4. Hård eksklusion af borgere, som “dokumenteret” udgør en risiko for samfundet (censur, fratagelse af rettigheder, tab af job, etc.)
5. Udryddelse (fængsel, internering, lejre)

For en detaljeret gennemgang af de totalitære fristelser og tendenser se Alting von Geusaus artikel og Ryszard Legutkos bog.

Vi tænker og vurderer ens

Nogle af forudsætningerne er den digitale revolution med big data, overvågning og vores ens måde at tænke og vurdere på i de borgerlige liberale demokratier. Selv vore drømme er forbavsende ens.

In modern society, where we see this dynamic very much at work, the use of science and technology play a decisive role in enabling totalitarian tendencies to take hold in ways that 20^th century ideologues could only have dreamed of. Furthermore, accompanying totalitarianism in whatever stage, institutionalized dehumanization occurs and is the process by which the whole or part of the population is subjected to policies and practices that consistently violate the dignity and fundamental rights of the human being and that may ultimately lead to exclusion and social or, in the worst case, physical extermination.

Da jeg læste ovenstående af Alting von Geusau faldt noget på plads inden i mig.

De totalitære tendenser og umenneskeliggørelsen af vores institutioner var undervejs inden pandemien. Pandemien har forstærket og synliggjort, at visse lande er villige til at gå langt i totalitær retning.

Pandemien har synliggjort og sat navne på ledende politikere og eksperter og andre i de borgerlige liberale demokratier, som bevidst eller uden omtanke nærer totalitære tendenser.

Ryszard Legutko og Alting von Geusau er heldigvis ikke de eneste, der har fingeren på pulsen og afdækker de totalitære fristelser og tendenser i vores midte.

Befolkningskontrol skabes med frygt

Den engelske journalist og forfatter Laura Dodsworth vinkel er den massive frygt, som de fleste blev grebet af, da pandemien overskyllede den britiske ø. Det har hun skrevet en bog om, der hedder: A State of Fear (2021).

I bogen afdækker hun, hvordan den engelske regering bevidst og systematisk bruger psykologisk krigsførelse mod befolkningen, der holdes i konstant frygt (trin 1).

Gennem interview og kilder afdækker hun, hvordan Boris Johnsons’s regering ved hjælp af eksperter i adfærdspsykologi og nudging anvender frygt til at sikre opbakning til vaccinestrategien.

Befolkningens adfærd og opbakning til vaccinestrategien reguleres og styres ved hjælp af strategier og tiltag, der fastholder den i en tilstand af konstant frygt og følelsen af overhængende fare.

Påbud om at anvende ansigtsmasker, som den enelske regeringen medgiver ikke har nogen effekt, er ifølge Laura Dodsworth en aktiv del af den engelske regerings frygtstrategi.

Hør Laura Dodsworths afslørende historie i dette interview:

De står fast og værner om individets autonomi

Ryszard Legutko, Alting von Geusau og Laura Dodsworth er tre frie og selvstændige mennesker, der ikke bare gør “alt det, som samfundet har bedt dem om”.

De undrer sig. De stiller spørgsmål. De undersøger. De bidrager med kritisk reflektion. De sætter ord på det, som sker i vores samtid. De sætter ord på dem, som nærer totalitære tendenser. De advarer mod den dybere liggende dehumanisering af institutioner og tanker.

De er ikke alene. Flere dygtige og modige forskere, læger og andre eksperter træder i disse år i karakter. De hjælper os med at se og forstå de aktuelle begivenheder.

De hjælper os med at se og forstå de dybere liggende totalitære tendenser, der ligger bag de borgerlige liberale demokratiers radikale og voldsomme reaktion på pandemien.

De er ikke alene. Flere millioner vågne og modige mennesker træder i disse tider i karakter og går på gaden i protest mod den førte vaccinepolitik, som koster dem job og indskrænker deres frihed og rettigheder.

De står fast og værner om individets autonomi. De står fast mod mennesker, som bilder sig selv ind, at de ved, hvad der er bedst for andre mennesker.

Tvangsvaccinering overskrider en kritisk tærskel

Om den danske regering går så grundigt til værks som den engelske, ved jeg ikke.

Men statsministerens brug af syndebuk, moralsk fordømmelse og indførelse af coronapas falder ind under begrebet totalitære tendenser (trin 1 og 2).

Jeg tænker, hvis frivillighed og pres ikke virker, hvad er så næste skridt i vaccinestrategien? Østrig har givet sit bud: Tvangsvaccinering af befolkningen fra februar 2022.

Flere lande i Europa overvejer, om de skal indføre vaccinepligt, som politikere og Danmarks Radio (DR) og andre mainstream medier har omformuleret vaccinetvang. Den totalitære propaganda fornægter sig ikke i pressen.

Tvangsvaccinering overskrider en kritisk tærskel, som bryder med vores billede af os selv som frie individer og samfund.

Public Policy by Ransom

Spørgsmålet, jeg står tilbage med, er: Hvorfor er nogle villige til at tvinge andre til at lade sig vaccinere? Hvad kan retfærdiggøre statslig tvang?

Det fælles bedste er svaret. Pandemien er svaret. Beskyttelse af gamle og sårbare er svaret. Det er ædle motiver, men er det legitime begrundelser for både direkte og indirekte tvang?

I min optik kan indirekte tvang kun forsvares, hvis det kan godgøres, at restriktionerne ikke er vilkårlige og udtryk for ”Public Policy by Ransom”, dvs. borgerne skal betale en pris (løsesum) for at kunne leve i samfundet.

• At aftvinge en befolkning en løsesum i form af f.eks. coronapas for at leve i samfundet er umenneskeligt og ikke legitimt.

• At presse et menneske til at blive vaccineret med en eksperimentel immunstimulation kan hverken konkret eller principielt forvares.

• At tvinge et menneske til at blive vaccineret med fare for bivirkninger og eget liv for at redde et andet menneskes liv er moralsk forfald og et personligt overgreb.

Regeringen og Enhedslisten holder døren åben for tvangsvaccinering

Vælger regeringen tvangsvaccinering, åbnes døren principielt for flere former for overgreb og undertrykkelse af den personlige autonomi og frihed.

Jeg er uenig med regeringens ekspertgruppe, der i deres tale om individets autonomi og det fælles bedste åbner døren for, at vaccinestrategien har forrang for det enkelte individs autonomi.

Jeg er uenig med statsminister Mette Frederiksen, når hun holder døren åben for tvangsvaccinering med denne forsikring:

Vi ser selvfølgelig, hvad der sker i andre lande, men det er helt oprigtigt fra vores side, at vi allerhelst vil have, at det er det enkelte menneske, der træffer beslutningen.

Jeg er uenig med Enhedslistens sundhedsordfører Peder Hvelplund, når han holder døren åben for tvungen vaccinering med denne forsikring:

Men det afgørende er, at man ikke indfører det for at presse befolkningen, men for at sikre, at man har kontrol over epidemien.

Statsministerens afslørende detalje er frasen, ”at vi allerhelst vil have”, og Enhedslistens afslørende detalje er frasen ”men for at sikre, at man har kontrol over epidemien”.

Udtalelserne er fra Berlingske den 2. december 2021, hvilket fik mig til at tænke på denne poster og et berømt citat af Thomas Jefferson, som jeg har placeret i billedteksten:

Et medicinsk eksperiment uden sidestykke i historien

Min bekymring er, at regeringen og visse partier med visse eksperter og visse dele af pressens hjælp fører os endnu dybere ind i et medicinsk eksperiment uden sidestykke i historien og uden stopklods.

I dag må vi konstatere, at befolkninger verden over er blevet en del af et globalt eksperiment, der ophæver den naturlige immunitet til fordel for en ny type mRNA-vaccine.

Den ny virusvariant Omicron har sat yderligere blus under frygten i samfundet. Om den er farlig eller ikke så farlig. Vi mærker panikken. Vi mærker, at vaccinetvang kommer nærmere. Vi mærker, hvordan totalitære tendenser næres fra top til bund.

Har vi ikke forstået, eller har vi glemt budskabet i det såkaldte Nürenberg-kodeks, der formulerer:

ufravigelige principper om, at patienten skal give sin tilladelse, og at patienten forinden skal være informeret om alle risici på et sprog, som vedkommende forstår (informeret samtykke).

Har vi ikke forstået, eller har vi glemt budskabet i The Universal Declaration on Bioethics and Human Rights fra 2005, der, som dr. Clare Craig siger, er:

…krystalklar om personlig autonomi og informeret samtykke

Kender vi alle risici? Nej, vi er ved at lære dem at kende.  Vi lærer, mens vi går. Vi er i kapløb med tiden.

Hvordan kan vi give vores samtykke på et informeret grundlag, når alt er nyt, frygten styrer og regeringen, dele af videnskaben og pressen propaganderer for de nye mRNA-vacciner, som om deres provision afhang deraf?

Se dette tankevækkende brev til Sundhedsudvalget om vacciner og bivirkninger.

Statsministeren nærer totalitære tendenser

Da COVID-19 kom til Danmark, sagde regeringen, at den kom til at begå fejl.

Den største fejl er, at vores regering og visse eksperter i lighed med andre politikere og eksperter i de borgerlige liberale demokratier nærer totalitære tendenser i deres iver for at gøre det rigtige, redde liv og blive belønnet af eftertiden.

Vi kaster milliarder af kroner ind i dette kapløb mod tiden og den næste coronavariant, som vi frygter vaccinerne ikke kan beskytte os mod.

Vi styres af frygt, der udnyttes af visse regeringer og visse eksperter, der efterlader menneskets naturlige immunitet uden en kinamands chance.

Jeg undrer mig over, hvorfor frygten for døden får hovedparten af os til at acceptere et medicinsk eksperiment og politiske tiltag, som bidrager til at umenneskeliggøre vores institutioner og relationer?

Et bud på et svar kan være, at vi har svært ved at fatte, at tage ind, at totalitære tendenser er i fremmarch i de ledende lag i de borgerlige liberale demokratier, hvilket COVID-19 er med til at synliggøre og forstærke.

I dette perspektiv må vi konstatere, at statsminister Mette Frederiksen nærer totalitære tendenser, der understøttes af dele af videnskaben, visse eksperter, dele af pressen og visse meningsdannere.

Få styr på dine værdier

Jeg håber, som nok de fleste, at alt dette går i sig selv, men jeg har fået mine øjne åbnet for, at totalitære fristelser og tendenser igen er ved at sætte dagsordenen i de borgerlige liberale demokratier. Det er en smertelig erkendelse.

Den erkendelse vil jeg takke Alting von Geusau, Ryszard Legutkos, Hannah Arendt, Laura Dodsword og alle jer som løfter stemmen og vækker os af vores slummer.

Måske er du også interesseret i min artikel:

Føler du dig politisk hjemløs. Få styr på dine værdier på syv minutter og test dig selv.

Denne artikel udspringer af mine daglige ture ind i Twitter-landskabet, hvor jeg har opdaget, at der findes opløftende mange dygtige, seriøse, humoristiske og engagerede mennesker, som har det til fælles, at de udviser stort samfundsind, og at de ikke tager vores frihed for givet.