Politisk hjemløs, hvad er nu det for noget? Sådan tænkte jeg, da jeg første gang stødte på fænomenet, der tilsyneladende breder sig i USA, UK og sikkert også i andre lande.
Selv kender jeg godt følelsen af ikke at passe ind i et parti og en ideologi. Jeg er født og voksede op i Jylland med en far, der ikke troede på Gud, men på Konge og Fædreland. Min mor interesserede sig ikke så meget for politik, men jeg ved, hun har stemt på SF og Mogens Glistrup, der stiftede Fremskridtspartiet.
Da jeg senere spurgte hende, hvorfor hun havde stemt på Glistrup, kiggede hun på mig og sagde:
– Jeg tror, han kan ruske op i de gamle partier. Det er der brug for.
Med de gamle partier, mente hun især de Konservative, Venstre og Radikale Venstre. Det var før de Radikale blev venstreorienterede.
Frihed, orden, lighed
Mens min far holdt sig til de Konservative, var min mor mere rummelig og åben for andre partier. Jeg tror aldrig, hun lagde sig fast på ét parti, men tillod sig at stå fri og uafhængig af partipolitik.
Jeg må tilstå, at jeg slægter mere min mor efter end min far. Jeg har været medlem af to partier. Det var spændende, men jeg følte mig mere hjemme i politik end i et parti.
Er jeg det, man kalder politisk hjemløs? Det oplever jeg ikke. Jeg kender mine værdier og har en idé om, hvem jeg vil stemme på, når der er valg.
Jeg kan se, at mine valg har ændret sig over tid, og at jeg løbende har pendlet mellem to kerneværdier. På den ene side frihed og på den anden side orden. Lighed har også spillet ind, men begrebet har altid forvirret mig.
I min naivitet har jeg opfattet, at frihed, orden og lighed på en eller anden måde var ligestillede. Jeg må tilstå, at jeg mentalt har været lidt doven. Jeg har aldrig tænkt begreberne helt igennem.
På det punkt er jeg vist ikke så forskellig eller anderledes end de fleste. Men inden jeg går ud ad den tråd, vil jeg se nærmere på, hvad der menes med politisk hjemløs?
At være politisk hjemløs
Hvad vil det sige at være politisk hjemløs? Hjemløs er noget med ikke at have et hjem, men der er mere i ordet end jeg før troede.
Med hjem tænkes ofte på mere end en fysisk bolig. Et hjem forbindes ofte med et fælleskab f.eks. en kæreste eller en familie.
Ud fra denne definition er en hjemløs et menneske, der ikke har en bolig og et fællesskab eller en familie at komme hjem til.
En hjemløs kan dog godt have en fysisk bolig, har jeg læst på hjemmesiden Udenfor, der skriver, at det som definerer en hjemløs er, at han eller hun lever og sover udenfor på gaden, i trappeopgange eller på herberg eller hos venner og bekendte.
Politisk er alt det, der har med magt, partier og interesser at gøre. Politisk hjemløs vil ud fra ovenstående sige, at man ikke føler sig hjemme i noget politisk parti.
Bloggeren Rachel Anderson beskriver fænomenet på denne måde:
– Politisk hjemløshed opleves som at være ude af takt, uden held med at finde sammen med nogen, den uvelkomne fornemmelse af, at der ikke er en plads til mig. For den politisk hjemløse er politik et rum uden hygge.
Hjemløs med Twitter-konto
Den skotske klummeskribent Darren McGarvey giver en lidt anden definition af politisk hjemløshed:
– Politisk hjemløshed er når nogle stakkels sjæle, der før var så heldige at have den politiske klasse til at varetage deres interesser, finder sig selv i en position, hvor ingen af partierne helt imødekommer deres politiske ønsker. Det er som at være rigtig hjemløs bortset fra, at det er politisk. I stedet for en sovepose, har du en Twitter konto.
Både Anderson og McGarvey opfordrer de politisk hjemløse til at komme ind i kampen igen. Men hvordan gør man lige det? Det har en dansk lærer gjort sig nogle tanker om.
En ny type politikere
Lærer Greta Gallandy-Jacobsen føler sig politisk hjemløs, og hun oplever, at flere danskere føler som hende:
– Vi er mange, der ikke aner, hvilket parti vi skal stemme på, når der kommer et valg, skriver hun i et debatlæg i lærernes fagblad.
Gallandy-Jacobsen mener, at Danmark har brug for nye partier, men det skal ikke bare være de gammelkendte politikere, der stifter nye partier.
Hun efterlyser politikere, der er modne og veluddannede. Derudover skal de være:
-… idealister med en faglig baggrund, flere års erfaring på arbejdsmarkedet og livserfaring, skriver Gallandy-Jacobsen og tilføjer:
– De nye politikere skal helst være fri for personlige ambitioner og forfængelighed og afstå fra at iscenesætte sig selv. Vi har brug for saglighed og kompetence.
Om Gallandy-Jacobsen politikerprofil får flere mennesker til at føle sig hjemme i politik, ved jeg ikke, men det siger noget vigtigt om de tanker, hun gør sig om at føle sig hjemme i politik.
Klarhed over værdier
Vi kommer ikke uden om, at mennesket bag politikeren påvirker vores beslutninger. Politikere skal som alle andre mennesker gøre sig fortjent til vores tillid.
Det interessante er, at enkelte politikere på tværs af partierne kan score højt på tillidsbarometeret, mens andre ligger lavt.
Prøv at tænke på nogle politikere, som du umiddelbart har tillid til, uden du deler deres synspunkter eller kunne drømme om at stemme på dem eller deres parti.
Mennesket bag politikeren er vigtig, men vigtigere er de værdier og ideologier, der gør et menneske til en politiker.
Klarhed over værdier er for mig at se nøgleordet til at navigere i politik og livets andre gøremål. De politiske partier og politikerne byder sig til, som repræsentanter for bestemte værdier og ideologier.
Det er vigtigt at forstå hvilke værdier, der styrer vores statsminister og regering. Det er vigtigt at forstå hvilke værdier, der styrer oppositionen, interesseorganisationer og os vælgere.
Men allervigtigst er at forstå, hvilke værdier vi som mennesker styrer væk fra og hvilke vi gerne vil styre henimod. Har du klarhed over dine værdier, så ved du også, hvor du finder dine åndsfæller.
Måske finder du også et parti, som mere eller mindre matcher dine værdier. Ellers kan du jo overveje at stifte et parti eller leve et frit liv uden for partierne.
De amerikanske værdier
Som tidligere nævnt har jeg opfattet frihed, orden og lighed som ligestillede begreber. Det gør jeg ikke mere efter en samtale jeg havde med min datter Tea Hartelius, der fortalte om et spændende emne, hun var til eksamen i.
Det gav mig et mere nuanceret og dynamisk billede af, hvordan de tre værdier hele tiden konkurrerer med hinanden og skaber dilemmaer. Og hvorfor lighed altid har forvirret mig.
Samtalen gav mig lyst til at se nærmere på grundbogen: The Challenge of Democracy af Kenneth Janda et al (2016), der handler om amerikansk regeringsførelse i global politik.
Emnet for Janda er amerikansk politik. I denne sammenhæng er jeg især interesseret i de værdier, som Janda mener igen og igen sættes i spil, når politikere træffer beslutninger.
Janda har blikket rettet mod tre værdier, som der handles med, strides om og styres efter. De tre værdier er frihed, orden og lighed i nævnte rækkefølge.
De franske værdier
I den franske revolution (1789-1799) samledes oprørerne sig under det nationale motto: Frihed, Lighed, Broderskab, der den dag i dag indgår i den franske forfatning.
Det er en lidt mildere udgave af det oprindelige motto: Frihed, Lighed, Broderskab – eller døden! Den oprindelige version er vigtig for at forstå, at når vi taler om værdier, taler vi om hjerteblod.
Frihed defineres som menings-, ytrings- og handlefrihed (Locke). Lighed defineres som lighed for loven og lige adkomst til embeder (Rousseau). Broderskab defineres som republikansk sindelag og offervilje.
Med republikansk menes den franske republik og statsmagt. Ordet republik stammer fra det latinske res publica, der betyder det fælles eller det offentlige i modsætning til det private (res privata).
Teologen Geert Hallbäck forklarer samspillet mellem de tre franske værdier på denne måde:
– Broderskab er ikke en juridisk størrelse som de to andre, men måske nærmere en moralsk forpligtelse eller en følelse. Hvis ikke følelsen af broderskab er til stede, vil frihed og lighed blive hinandens modsætninger. Den udgør så at sige den nødvendige forsoning.
Denne tolkning, hvis model er den kristne treenighed, giver en interessant vinkel på værdierne frihed og lighed, der vil kolliderer med hinanden, hvis de ikke holdes sammen af noget tredje – vort sindelag og vilje til at ofre noget for det fælles bedste.
Den klassiske konflikt
I Danmark har vi netop oplevet, at vores statsminister trak Broderskabet op af skuffen, da hun i 2020 talte om samfundssind (sindelag og offervilje) under Corona-epidemien.
Broderskab er en værdi, som stiger i værdi i krisetider, og som i mere fredlige tider samler støv.
Vi forbinder derfor mest begrebet med det Muslimske Broderskab eller bandekriminalitet, men statsministeren viste os, at krav om det rigtige sindelag også er en værdi og et redskab i moderne regeringsførelse.
Corona-epidemien har også reaktiveret den klassiske konflikt mellem frihed og orden. Mens den politiske diskussion i Danmark op til epidemien mest har handlet om orden (indvandredebatten og regulering af økonomien) er konflikten mellem frihed og orden blusset op under de mange Corona-restriktioner, der regulerer vores adfærd, vores tænkning og dermed vores frihed.
Konflikten mellem frihed og orden er efter min mening meget positivt, fordi det giver os muligheder for at gentænke forholdet mellem stat og individ.
Corona-politikken har for mange været en øjenåbner og en vigtig påmindelse om, at vores frihed hurtig kan begrænses og en påmindelse om, at det offentlige fylder meget i samfundet og i vores tanker og følelser.
Spørgsmålet er, om det offentlige tjener os som borgere eller om tiden er inde til en ny balance mellem individ og fællesskab?
Et svar på spørgsmålet afhænger af vores værdier, hvilket fører tilbage til Janda.
Værdier som trade-offs
Frihed, orden, lighed beskrives af Janda, som de tre grundlæggende amerikanske værdier. Bemærk at der i forhold til den franske revolution og Hallbäcks fortolkning mangler et forsonende element i de amerikanske værdier.
Det falder i tråd med Jandas definition af relationen mellem de tre værdier som trade-offs. På dansk vil vi kalde det en afvejning, hvor vi vælger noget fra for at opnå noget andet.
Vores hverdag er fyldt med trade-offs, hvor vi vælger at gøre noget på bekostning af noget andet f.eks. valg mellem karriere og familie og valg mellem sundhed og rygning, valg mellem jura og moral.
En ting er individuelle valg, noget andet er politiske valg, der påvirker befolkningen.
Orden eller frihed
Jandas trade-off-tilgang er lærerig og giver mulighed for at identificere, hvilke kerneværdier der er på spil.
Tilgangen kan hjælpe os til at blive skarp på, hvilke værdier vi ofrer, og hvilke værdier vi fremmer, når vi træffer beslutninger.
Janda indleder bogen med et eksempel fra det virkelige liv i det amerikanske uddannelsessystem. Nogle stater og uddannelsesinstitutioner giver de studerende lov til at bære våben i undervisningen.
Tanken er fremmed for de fleste danskere, der nok vil være enig med mig i, at det er helt ok, at staten har monopol på vold. I USA har mange en liberal holdning til våben.
Retten til at forsvare sig selv og familien er en grundlæggende værdi i USA. Andre har den modsatte holdning og kæmper for et forbud mod våben.
Våbendebatten i USA er et eksempel på, hvordan de to værdier frihed og orden deler vandene og skaber heftig debat. Frihed og lighed kan også støde sammen, som franskmændene var opmærksomme på.
Den pokkers lighed
Frihed og lighed går fint hånd i hånd, når der med lighed menes lige muligheder helt i den oprindelige franske og amerikanske ånd: Formel lighed for alle.
Men ikke alle er tilfredse med formel lighed. De ønsker reel lighed.
En eksponent for denne holdning er en læser af Politiken, der synes, det er unfair, at hans veninde tjener penge på salg af egen bolig, mens han ikke får del i gevinsten.
Læseren af Politiken efterlyser resultatlighed. Heri ligger forskellen mellem den liberale og socialistiske tanke om lighed.
Socialister ønsker at fordele goderne så lige som muligt uanset individuelle forudsætninger, mens liberale ønsker at skabe så lige muligheder som muligt for individet til at få noget ud af sit liv.
Resultatlighed versus frihed
Fordeling af goder kan være ok i nogle situationer, hvor vi taler om fælles parker, veje etc. Taler vi om fordeling af goder i form af ligeløn eller status uanset individuelle forudsætninger forekommer det mig uholdbart og uretfærdigt over for dem, som både kan og vil yde noget mere.
Det er dog ikke min største indvending mod resultatlighed. Det er det lille ord fordeling. Hvem fordeler, hvordan fordeles, hvilken indflydelse har jeg, hvilken kontrol følger med etc.
Fokus på fordeling er som udgangspunkt politik. Fokus bør i min verden ikke være på at øge politikernes magt, men at øge borgernes frihed til f.eks. at skabe og tjene penge, så de kan blive økonomisk uafhængige.
Vi bør tænke meget mere i at forstå værdien af økonomisk uafhængige borgere. Det uanset om du vælger et kreativt liv, en faglært og/eller en boglig fremtid eller at være selvlært.
Voksne mennesker er ikke skabt til at blive forsørget, men til at forsørge, til at skabe og udvikle og til at samarbejde og dele med andre.
Resultatlighed sker altid på bekostning af andres frihed og mulighed for at høste resultaterne af deres anstrengelser, flid og talent. Det er slemt, men det egentlige problem er, at resultatlighed medfører befolkningskontrol.
Se mere om økonomisk uafhængighed i min artikel: Profit er bedre end løn
Johnson gav startskuddet
Lighed i form af social lighed eller resultatlighed fik vind i sejlede i USA i de glade 60’ere. Janda citerer den amerikanske præsident Lyndon B. Johnson for i 1965 at sige:
– It is not enough just to open the gates of opportunity… We seek … not just equality as a right and a theory but equality as a fact and equality as a result
Hermed blev den amerikanske debat om equality of outcome eller social lighed for alvor sat på den politiske dagsorden.
Siden har især amerikanske demokrater drevet processen videre med vedtagelse af en række love med det formål at minimere både status og økonomiske ulighed.
Den nuværende amerikanske præsident Joe Biden er ingen undtagelse. Han kalder det ikke resultatlighed eller social lighed, men equity, der betyder rimelighed, det vil sige en rimelig fordeling af goderne.
Med andre ord: Fordelingspolitik med det formål at bekæmpe ulighed.
For en dansker er der ikke så meget nyt. Skiftende regeringer har i årtier opkrævet høje skatter for at fordele dem med det formål at reducere uligheden.
Diskussionen er selvfølgelig om vi er gået for langt eller ikke langt nok? Svaret afhænger af dine værdier. Hvad sætter du højest: Frihed, Orden eller Lighed?
Se også Jordan Peterson om lige muligheder vs resultatlighed
De politiske ideologier
Med de tre værdier og deres ofte voldelige sammenstød in mente, vil jeg nu se nærmere på de politiske partier og deres ideologier.
Inspirationen er fra Janda, men jeg vil koncentrere mig om danske forhold. Formålet er at give en idé til hvilke værdier, der er i spil i hvilke partier og derved gøre det nemmere at finde et par åndsfæller, som måske fortjener tillid og opbakning.
Vi har en tendens til at inddele de politiske partier i to blokke. Den borgerlige og den socialistiske.
Den borgerlige blok anno 2021 består af fem partier. Den socialistiske blok består af fire partier. Socialisterne har flertal. Danmark er et socialistisk land. Vidste du det?
Danmark er socialistisk
Måske tænker du, det passer da ikke, for de Radikale er da borgerlige, socialdemokraterne er jo ikke socialister mere. Kun Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten er socialister.
Det er mange år siden Marianne Jelved i begyndelsen af 1990’erne valgte at køre parløb med socialdemokraterne og dermed drejede partiet ind i den socialistiske lejr.
Med socialisme menes her en regeringsform, hvor regeringen spiller en stærk rolle i den private økonomi og samfundets institutioner og liv.
Tidligere lød fortællingen, at dansk økonomi var en blandingsøkonomi, hvor private virksomheder og det offentlige spiller sammen i en velfærdsstat.
Siden 1990’erne taler forskere om en konkurrencestat, der har fokus rettet mod at fremme virksomhedernes konkurrenceevne via aktivering af arbejdsløse og andre tiltag.
Pointen er, at staten fylder meget og er meget aktiv i styringen af samfundet og reguleringen af befolkningens adfærd og dermed trækker i retning af resultatlighed og befolkningskontrol.
Den flytbare midte
I den borgerlige blok skulle vi kunne finde et modsvar til den statslige dominans i samfundslivet. Problemet er, at det er svært at finde. Kun to partier, Liberal Alliance og Nye Borgerlige kæmper for et liberalt modsvar til socialisterne.
Venstre burde ifølge historie og partiprogram gøre det, men siden Anders Fogh Rasmussen drejede partiet helt ind på den såkaldte midte, har det været svært at skelne mellem socialdemokraterne og Venstre. Konservative støtter en liberal økonomi, men har det også fint med staten.
Udfordringen for partierne er, at det politiske flertal skal findes inde på den såkaldte midte, hvor der er kamp om pladsen og om at definere, hvad der er midten. Stram udlændingepolitik, klima og tryghed er i dag midten, dvs. orden og lighed.
The Nolan Chart
Ikke så underligt, at nogle opgiver ævred, føler sig forvirrede eller ligefrem politisk hjemløse. I dag er det ikke ideologierne, der betyder noget. Det er mærkesager og personer. Det er en skummel udvikling, der slører vores forståelse og vågenhed.
Selv om ideologierne fører et tilbagetrukket liv, så er de virksomme, når vi forholder os til konkrete sager eller de enkelte partier og bevægelser.
Amerikaneren David Nolan tegnede i 1969 et diagram, som siden er blevet kendt som The Nolan Chart.
Nolans diagram har jeg bedt Tea om at gengive i en dansk udgave, fordi jeg finder diagrammet velegnet til at vise dynamikken mellem værdier og ideologier.
Pointen er, at vi i den virkelige verden hele tiden afvejer, hvilke værdier vi finder vigtigst, men sjældent tænker over, hvor de mange valg fører os hen.
Nolans diagram kan hjælpe os med at se, hvordan vores værdier trækker i den ene eller den anden retning. Hvilket giver os mulighed for at reflektere over vores valg, tanker og værdier.
Vi kan sjældent få det hele, så vi er tvunget til at vælge i livets mange konkrete situationer.
Politik handler for mig om, at vi hele tiden udvider borgernes frihed til at vælge og leve.
Som individ, familie, virksomhed og samfund lever vi efter værdier og regler, som lægger bånd på os mennesker. Det er ok, så længe vi er med til at bestemme reglerne og oplever, de arbejder for os som frie mennesker.
Klogskabsregler
Idehistorikeren Hans-Jørgen Schanz, der har skrevet om frihed og menneskerettigheder har et godt begreb, som han kalder klogskabsregler.
Menneskerettigheder er klogskabsregler, færdselsregler er klogskabsregler etc. Det vil sige regler, som vi er enige om, og som tjener os som individer i et fælleskab.
Bag enhver regel ligger en værdi og et valg, der bestemmer om reglen enten fremme frihed, orden eller lighed i samfundet.
Janda hjælper os til at spotte de tre vigtigste værdier i politik, og Nolans spektrum-diagram kan hjælpe os til at se værdierne i spil i det ideologiske landskab.
Nolans kerneværdi er frihed. Det er også min, men jeg er knap så fast i kødet. Jeg pendler fortsat mellem frihed og orden i betydningen Rule of Law.
Men jeg er blevet mere skarp på, at jeg ikke er den store tilhænger af resultatlighed og at staten bør spille en meget mindre rolle end i dag.
Så ved du det, men er du også blevet klogere på dine værdier?
Test dine værdier
Har du lyst til at teste dine værdier og virkelige politiske ståsted? Så fandt jeg denne test fra Polquiz, der bygger på Nolans spektrum-diagram. God fornøjelse.